Pixizoo - GoBabyGo test (DK)
Vores kunde Anna-Marie har testet produkter fra GoBabyGo og er fan!
Jeg er fan! Disse knæbeskyttere var sendt fra himlen på et tidspunkt, da min dreng næsten kunne kravle, og så alligevel ikke. De pokkers knæ faldt hele tiden ud til siden, så han endte tilbage ved udgangspunktet, nemlig maven. MEN, så skete der noget. Knæbeskytterne gav ham den støtte han havde brug for til, at tage sine første skridt. De kan nemlig sættes i den retning, hvor behovet er størst, bruges på bare ben eller udover strømpebukser – sikkert også bukser, men det har vi ikke prøvet. Engang imellem skal de lige hives op på knæene igen, da de med en ivrig dreng hurtigt kan ende på skinnebenene. Materialet er dejlig blødt og skridmønsteret holder godt selv efter flere ture i vaskemaskine og tørretumbleren (selvom jeg ikke tror de bør komme i tørretumbleren). Mønsteret lever ikke bare op til de funktionelle krav, men også de æstetiske. De er ganske enkelt bare rigtig søde – så meget at det ikke er gået damerne i min mødregruppes næse forbi. Ikke bare fordi de var så smarte, men også fordi de styrker mit barns motoriske udvikling mærkbart. Han er blevet gladere alene fordi, at han får den støtte til at komme rundt over det hele, som har brug for. Jeg kan anbefale dem til alle, som har et barn, der er på grænsen til at lære at kravle. Knæbeskytterne fra GoBabyGo lægger grundlaget for, at de kan tage de første skridt. De grå som vi har brugt flittigt bliver, som man kan forvente, ret beskidte af at blive slæbt henover gulvet i flere timer af gangen. På trods af det virker dupperne godt alligevel uden, at de behøver at blive vasket hver dag. Desuden indeholder de hverken skadelige stoffer eller ftalater, hvilket jeg finder meget betryggende. Især i de varme måneder kan jeg anbefale at smide knæbeskytterne på bare dem, og desuden supplere med strømperne fra GoBabyGo. Så er der ingen grænser for, hvor dit barn kan komme hen. Eller for den sags skyld hvor hurtigt. Men jeg garanterer, at du får en glad(ere) dreng/pige.
Selv manden elsker dem
Disse strømpe kunne få min mand til at tage stilling til, hvilket tøj han skulle klæde knægten i, og ikke bare tage fra øverst i bunken, som han ellers altid har gjort. Han gik målrettet efter dem imellem alt det andet, fordi de bare fungerer efter hensigten. Med gummidutter på både knæ samt over og under fødderne, giver de støtte de helt rigtige steder til at kravle i fuld fart – og for vores drengs vedkommende endda også de første skridt i helt oprejst gang. Størrelsen, som spænder 6 måneder, passer godt til vores dreng, og da strømpebukserne indeholder lidt elastan giver de sig rigtig godt og er fleksible – også til det voksende barn. De er udført i meget lækker kvalitet og holder til det slid, de bliver udsat for, når det er til kravlende børn. Designet af strømpebukserne fra GoBabyGo er funktionelt og tilgodeser de behov kravlende børn har og formår også at være rigtig flotte. Æstetikken i gummidutternes form og det mønster de er placeret i, er der tænkt over, og det skinner tydeligt igennem. Til forskel fra strømperne fra GoBabyGo er strømpebukserne lidt tyndere, så de kan bruges både sommer, vinter og alt imellem. Selvom jeg efterhånden forventer det af især børnetøj er GoBabyGo meget tydelige i deres markedsføring omkring produkterne, så man slet ikke er i tvivl om, at de ikke indeholder skadelige stoffer og ftalater. Det varmer mit moderhjerte.
Strømperne, der adskiller sig fra mængden
Selvom man måske tidligere har købt og testet nogle strømper med antiskridsikker mønster på, adskiller de her sig alligevel fra mængden. Der er placeret et sødt mønster på både under- og overfod, ligesom man kender fra de fleste andre lignende modeller. Det der giver strømperne fra GoBabyGo trumf er, at der er syet en diskret ribkant lige omkring anklen, som hindrer dem i at falde ned eller blive nuldret af, selv vores dreng, som har et særligt talent for dette. Designet er virkelig pænt udført, og på en eller anden måde er det her lykkedes at forene æstetik og funktion på en måde, der passer til både piger og drenge. Vi har kun brugt dem i her i foråret, hvor temperaturen er ved at stige, og her har de ikke været for varme. Strømperne er nemlig produceret i en dejlig tyk kvalitet, som gør, at de ville kunne bruges som sutsko i de kolde måneder, måske endda med et par almindelig strømper på indenunder. Når min dreng har dem på bliver jeg faktisk selv lidt misundelig, fordi det bare ser så hyggelige og behagelige ud. Selv efter flere ture i vaskemaskine og tørretumbler, som den dovne mor udsætter dem for, holder de stadig form og funktion. Det trækker bestemt heller ikke ned, at de hverken indeholder skadelige stoffer eller ftalater.
Credit: www.pixizoo.dk